På klubaften er der typisk:
Km-roning for de der gerne vil ro med andre. Nogle har ikke været ude længe eller vil gerne ha’ et par fif til teknikken. Vi er klar omklædte og klar til opvarmning kl. 18, og tager på vandet umiddelbart efter.
Handicap-løbet pågår i sæsonen fra første onsdag i maj til sidste onsdag i september. Første gang starter alle kl. 18.30, og derefter får man en starttid efter den udregning at alle skal være i mål samtidig. Handicap-løbet er for de der gerne vil konkurrere med sig selv og/eller andre.
Klubaftenen slutter med fælles spisning kl. ca. 19.45. Vi skiftes til at lave mad, og det koster 25 kr. at spise med. Der er ikke tilmelding, og vi deler den mad der er.
I vintersæsonen fortsætter klubaftenen med træning kl. 17 og fælles spisning derefter. Der er træning både på vand og på land.