Løb og stævner

Handicapløb

Skjolds handicapløb foregår til klubaften hver onsdag i sæsonen fra første onsdag i maj til sidste onsdag i september. Første gang starter alle kl. 18.30, og derefter får man en starttid efter den udregning, at alle skal være i mål samtidig. Handicapløbet er for de, der gerne vil konkurrere med sig selv og/eller andre. Læs mere om klubaftenen her.

Løb og stævner

Thurø Rundt

Svendborg Kajakklub afholder hvert år i august det legendariske kajakstævne Thurø Rundt.

Ruten: Løbet starter ud for Svendborg Kajakklub på Tåsinge-siden, går rundt om Thurø og slutter igen ved Svendborg Kajakklub på Svendborg-siden. Distancen er 20 km. Trim-tur: Distancen er 10 km og går rundt om Kidholm. Samme start og slut som Thurø Rundt.

Læs mere om løbet her: https://www.svendborg-kajakklub.dk/thuroe-rundt.

Vendelboløbet

Vendelboløbet for kajak byder på den 21 km lange, smukke og afvekslende rute fra Aabybro til Aalborg. Den omfatter roning nedstrøms ad den brede Ryå, roning på lavt vand ved åens munding, samt roning på åben fjord til måltagning ved Aalborg Kajakklub.

Løbet foregår hvert år i august.

Se mere information her: https://www.aalborgkajakklub.dk/vendelboloebet.

Tour de Gudenå

Tour de Gudenå er et af Danmarks mest velkendte maratonløb for kano, kajak og SUP. Det er et en-dages løb, der foregår på Gudenåen mellem Silkeborg og Randers. Løbet er for alle friroede, som har lyst til at prøve kræfter med et maratonløb i medstrøm.  

Det er muligt at ro i K1 eller K2 fra Silkeborg (72 km), Ans (44 km) eller Ulstrup (25 km). Alle tre ruter ender ved mål i Randers.

Løbet foregår hvert år i september.

Se mere information på: https://www.dgi.dk/kano-kajak-og-sup/aktuelt/arrangementer-og-events/tour-de-gudenaa. 

Støt Brysterne 2026

"Støt Brysterne" Damernes helt eget hygge og sjov kajakarrangement. Det er kun for kvinder, men mændene er meget velkomne til at hjælper på vandet og på land. "Støt brysterne" dagen er den 3. oktober i 2026.

link til tilmelding, med bestilling af sandwich og trøje: tilmelding

Kom gerne klædt i masser af lyserødt, der er præmie til det "smukkeste outfit" 

Foregår på Brabrand rostadion kl 9-14, vi laver fælles kørsel frem og tilbage.
Der bliver ikke tidtagning, så hold selv øje med tiden hvis den er vigtig for dig.
arrangementet er åben for tur, kap og hav K1 og K2

Trøje "Støt Brysterne 2026" bestilles ved tilmelding, husk størrelse

Program for dagen:
Kaffe og kage kan købes hele dagen
9.00 instruktion og turen vi ror 4, 8 eller 12 km efter eget valg
9.45 turen starter
11.15 vi forventer de fleste eller alle er i mål
12.00 sandwich kylling/bacon med salat eller salat med grønsager , skal bestilles ved tilmelding
13.00 præmie til "smukkeste outfit", og lodtrækningspræmier på deltager nummer
14.00 tak for i dag
Pris for deltagelse, sandwich og trøje kommer senere
skema for tilmelding klubvis kommer senere

Håber at se mange der støtter op om den gode sag, overskudet går ubeskåret til Kræftens bekæmpelse, forskning i brystkræft

Øvrige løb og stævner

I Dansk Kano og Kajak Forbunds kalender kan du finde flere kajakløb og -stævner.