Som altid har vi svømning hver fredag kl. 20.00-21.30 i Aarhus Svømmestadion hen over vinteren (7. november 2025 til 27. marts 2027). Vi skal selv stille med en bassinvagt/livredder hver gang, og det skiftes vi til at gøre med de tre roklubber, der svømmer samtidig. Skjold har derfor omkring 5 vagter over sæsonen.
Vi er tre bassinvagter i Skjold lige nu, og vi kunne rigtig godt tænke os at være mindst fire. Det er nemlig rarest, at vi deles om vagterne to og to - for så kan vi skiftes til at tage vagten og at svømme eller bare holde hinanden med selskab :)
For at blive bassinvagt skal man tage en sikkerhedsprøve hos Aarhus Kommune (medmindre man allerede har den eller er livredder). Den tager to timer og består af en teoridel (førstehjælp) og en praktisk del i vandet (svømning, bjergning m.m.). Man bliver guidet igennem prøven undervejs. Man kan læse mere og tilmelde sig sikkerhedsprøven her: https://www.agf-swimteam.dk/klub/agf-svomning-1880/sider/sikkerhedsprover
Vi håber, at der er nogen af jer, der vil hjælpe os. I må endelig række ud til os, hvis I har brug for at vide mere.
Hilsen svømmevagterne, Anne Mette, Lisbeth og Nanna