Nyhedsbrev sommer 2025

30. juni 2025 10:35 , af Niels Hansen

Skjolds arbejdsgrupper

Vi håber alle arbejdsgrupperne oplever, at de er kommet godt igang og at der er kommet mere klarhed over opgaverne.

Check dit arbejdsgruppetilhørsforhold: log ind på hjemmesiden. Vælg punktet "Kajakklubben Skjold" øverst på hjemmesiden. Vælg "Arbejdsgrupper i Skjold". Arbejdsgruppelisten er fornyligt blevet revideret. Kontakt bestyrelsen hvis du ikke mener, at du er placeret i den rigtige arbejdsgruppe.

Foruden en fortegnelse over arbejdsgrupperne er der for hvert medlem opført kontaktoplysninger: Navn, telefonnummer og mailadresse.

Mht økonomien:

  • Arbejdsgrupperne kan uden forhåndsgodkendelse selv beslutte investeringer op til kr. 500.
  • Ved større beløb: kontakt kassereren.

Opfordringer

Det henstilles at alle husker at rydde op efter sig selv – men at vi også tager et ekstra lille nap, når noget tydeligt trænger.

  • Hold omklædningsrummene ryddelige – husk at rengøringen ikke kan komme til, hvis der hænger ro-udstyr og beklædning i aller hjørner.
  • Giv omklædningsrummenes gulve en hurtig omgang med kosten eller skraberen, de trænger ofte.
  • Kig på opholdsrummene - trænger noget lige til en hånd?
  • Skift vandet i spanden udenfor hoveddøren.
  • Hæng håndklæderne op på snorene.
  • Ryd op i gården.
  • Skovl sand eller fej fliserne.

Omklædningsrummene

Der er sat tape over de små opbevaringsskabe hos herrerne, der er lukket med en hængelås. Tanken er at låsene på de skabe, hvor tapen ikke fjernes, bliver klippet af på et tidspunkt - og skabet tømt.

Rokort

Husk at du er forpligtet til, at dit rokort altid er korrekt udfyldt. Rokortene giver andre klubmedlemmer mulighed for at reagere eksempelvis i tilfælde af, at din rotur ikke er afsluttet eller din kajak mangler.

Brug Membership App’en, hvis du ikke kan få klubbens IT til at fungere, hvis du har måttet afbryde en rotur i utide eller er langt fra klubben og ikke kan få båden hjem.

Status fra kassereren

Vi kæmper stadig med at få ændret til to-personers godkendelsesprocedure i banken.

 

I ønskes alle en god kajak-sommer: godt vejr og mange kilometer på vandet!

mvh

Niels Hansen / Bestyrelsen