Vinterroning

Med udgangspunkt i “Regler og retningslinier” på Skjolds hjemmeside:

Fra og med 1. oktober til og med 30. april skal alle klubmedlemmer ro med svømmevest.

Medlemmer, der er friroet om sommeren, må ro mellem Den Permanente og Stenene / Vejlby Hage med mindre de følges med en instruktør eller erfaren roer.

5 gode råd til vinterroning:

1. Ro tæt på land – så skal du ikke svømme så langt, hvis du vælter, og andre vil være trygge ved at hjælpe dig, når det ikke er for langt fra land.
2. Vær lidt ekstra kritisk når du vurderer egne evner – tænk på vandtemperatur, bølger, vinden og vejret – vælg gerne en mere sikker båd end om sommeren.
3. Medbring ekstra og varmt tøj (evt. telefon) – måske vælter du eller vil holde pause.
4. Føler du dig ikke helt tryg, så bliv på land eller start med korte ture og/eller ro sammen med andre – fx til fællesroning og tæt på klubben, hvor du er godt kendt.
5. Brug gerne de våddragter der hænger i bådhuset.

Ekstra råd

Hold dine kompetencer omkring kæntring ved lige om sommeren - og test dig selv i koldt vand om efteråret. 

Vurder og tal om ro-kompetencerne hos dine med-roere. Har alle de rigtige kompetencer til den planlagte tur?

Giv dine pårørende besked om den planlagte tur - hvorhen, hvornår og forventet hjemkomsttidspunkt.

Spørgsmål til dig selv og din ro-makker

Hvor langt kan du svømme med kajak?

Hvor længe kan du svømme i koldt vand?

Hvad hvis du kombinerer disse to spørgsmål?

Hvornår har du sidst lavet makker-redning - hvor nemt var det at komme op i kajakken fra koldt vand?

Kulde på og i vandet 

Nedenstående er kopieret og viderebearbejdet med inspiration fra:

https://smaabaadsnyt.dk/2021/12/01/10-raad-til-sikkerhed-paa-vandet-naar-det-er-koldt/

Det første - og måske vigtigste råd hvis det går galt:

“Hvis du falder i vandet om vinteren, så bevar roen og få vejrtrækningen under kontrol, før du foretager dig andet”.

Forsøg i den engelske hær og undersøgelser ved helikopterstyrt i Nordsøen har påvist, at der ofte sker drukneulykker meget tæt på den periode hvor personer falder i vandet, fordi der som en nød-reaktion gispes efter vejret. Hvis du indhalerer - selv lidt - vand i lungerne følger et kraftigt hosteanfald, som forøger chancen for at indhalere mere vand.

Så derfor - når du pludselig befinder dig i koldt vand:

1. Få styr på vejrtrækningen. Det er afgørende, at du ikke gisper og får vand i lungerne. 
2. Hold kroppen i ro til du har vænnet dig til vandet.
3. Vurder om du skal svømme ind, forsøge at entre kajakken eller om du skal holde dig i nærheden af kajakken og vente på hjælp.
4. Husk at fosterstilling i vandet holder kroppen varm længere.
5. Husk at svømning afkøler kroppen - du kan måske ikke svømme nær så langt, som du tror.

Overlevelse i koldt vand 

https://ugeskriftet.dk/videnskab/overlevelse-i-koldt-vand

Medicinske fagudtryk er oversat og teksten er forenklet i det følgende:

De umiddelbare fysiologiske reaktioner, når kroppen pludseligt / overraskende nedsænkes i koldt vand er: kuldeshock, dykkerrefleks og hjerterytmeforstyrrelser samt senere underafkøling.

Kuldeshock

Den vandtemperatur, der udløser dette, varierer fra person til person, men reaktionen ses som regel kun ved vandtemperaturer på under 25° C. Jo koldere vand, jo større reaktion, dog således, at kuldechocket ikke forværres ved lavere vandtemperaturer end 10° C. Kuldechockresponsen beskrives som “et umiddelbart reflektorisk inspiratorisk gisp efterfulgt af en kort periode (minutter) med ukontrollabel hyperventilation og meget hurtig puls. Risikoen for at drukne er overhængende i denne periode.”

Dykkerrefleks

Stimuleres ansigtet med koldt vand, hvilket ses ved helkropsnedsænkning, men også hvor bølger rammer ansigtet, udløses der en modsatrettet reflektorisk respons fra kuldereceptorer i ansigtet. Denne såkaldte dykkerrefleks resulterer i udtalt langsom puls og forstærkes ved iltmangel, som kan forårsages af gispningen.

En samlet farlig forstyrrelse af hjerterytmen kan indtræde fordi kuldechokket og dykkerrefleksen har modsat virkning på hjertets funktion.

Undersøgelser viser, at “Tre minutters nedsænkning i 10-15° C vand gentaget over fem dage bevirkede en markant dæmpning af kuldeshockresponsen. Dæmpningen holdt i 7-14 måneder.”

Nedkøling

Hvis man overlever de første afgørende minutter i vandet begynder tabet af kropsvarme. Varmetabet er 3-4 gange hurtigere i vand end i luft. Tabet påvirker personens evne til at tage svømmetag eller holde fast i eller gribe om noget - eller når det er udtalt - at forstå sin situation. Hvor hurtigt reaktionen sætter ind er afhængigt af vandets temperatur, om personen er vant til at opholde sig i koldt vand, tykkelsen af personens fedtlag, påklædningens isolerende funktion (redningsvest) og om personen bevæger sig i vandet. Ved bevægelse i vandet (svømmetag) køles kroppen hurtigere! Varmetabet kan reduceres ved at indtage fosterstiling i vandet, mens der ventes på hjælp.

Konklusion

Overlevelse i koldt vand afhænger af flere faktorer. Den umiddelbare trussel ved pludselig og overraskende nedsænkning i koldt vand er kuldeshockrespons og uregelmæssigt hjerteslag. Kuldeshockresponsen dæmpes når man vænner sig til vandet. Når de første kritiske minutter er passeret, modvirkes drukning ved brug af en redningsvest. Udviklingen af livstruende hypotermi kan udsættes ved isolerende varm påklædning, et veludviklet subkutant fedtlag og en veltrænet muskelmasse.

Hvad kan du gøre selv:

• Vinterbadning eller kolde brusebade dæmper kuldeshockrefleksen.

• Træning af kæntring, så de rigtige handlinger er indøvet, giver dig en bedre start.

• Hold dig kystnært i vintersæsonen, så du kan nå at komme på land.

• Vælge påklædning, der holder længere på din kropsvarme i vandet. I de fleste havkajakklubber tilsiger reglementet, at der ros med tørdragt når vandtemperaturen er under 10° C.

Sådan redder du en underafkølet person:

En kuldeskadet person skal først og fremmest behandles blidt uden at blive flyttet for meget rundt og hvis det er muligt, så flyt gerne den skadede person i et vandret leje, så man undgår at det kolde blod fra arme og ben flytter sig til de indre kredsløb og derved skaber en yderligere sænkning af personens kernetemperatur, da dette i værste fald kan føre tll død.

En bevidstløs person, der ikke trækker vejret, eller ikke trækker vejret normalt, skal behandles som når der gives hjertemassage. Det vil sige at der påbegyndes genoplivning med 30 tryk på brystet og to indblæsninger og “mund-til-mund” eller “mund-til-næse”. Når den tilskadekomne selv trækker vejret påbegyndes hypotermi-behandling således: 

Stands varmetabet – Fjern vådt tøj, bring den kuldeskadede i læ, men ikke nødvendigvis i et opvarmet rum. Dup forsigtigt huden tør. Undgå at massere huden med håndklæder eller på anden vis.

Påbegynd opvarmning – Hvis personen er ved bevidsthed, giv så varme sukkerholdige drikke til at nære kulderystelserne. De varme drikke varmer også personen indefra. En bevidstløs person kan ikke drikke, så forsøg ikke at give vedkommende noget

Opvarm personen indefra – pak personen ind i tæpper, så der sker langsom opvarmning indefra. Undgå at de kolde arme kommer i direkte berøring med kroppen, da det vil nedkøle yderligere

Husk at alvorligt kuldeskadede og bevidstløse personer hurtigst muligt skal under lægebehandling.

2025 Niels Hansen

Se yderligere oplysninger om kulde på vandet i Søsportens pjece om kulde:

https://indd.adobe.com/view/publication/1865fcfa-59e4-444e-afd8-082adc9084e4/7yvf/publication-web-resources/pdf/Kulde2024.pdf 

Referencer:

Sikkerhed til søs. 10 råd til sikkerhed på vandet når det er koldt.

https://smaabaadsnyt.dk/2021/12/01/10-raad-til-sikkerhed-paa-vandet-naar-det-er-koldt/

Mantoni, Belhag og Pott. Overlevelse i koldt vand. Ugeskrift for læger 2006.

https://ugeskriftet.dk/videnskab/overlevelse-i-koldt-vand