Havneræs

Den første søndag i hver vintermåned (november – april) er der havneræs. Havneræs er for alle kajakroere, der nyder at ro om vinteren, fastholde træningsniveauet og ”ræse” mod andre kajakroere. Der er altså både mulighed for at tage roturen i højt og i almindeligt tempo. Det gælder om at være med og have det sjovt sammen!

Du kan stille op i de sædvanlige klasser. Længden på ruten er 5 eller 10 km for voksne og en børnerute på 2,5-3 km.

Arrangørerne:

  • Novmeber: Horsens Kajakklub
  • December: Ry Roklub 
  • Januar: Kano- og Kajakklubben Gudenå
  • Februar: Silkeborg Kajakklub
  • Marts: Skanderborg Kano- og Kajakklub
  • April: Aarhus-klubberne

Tilmelding sker klubvis ved at sende udfyldt tilmeldingsskema til den arrangerende klub. Tilmeldningsskemaet kan hentes på havneraes.dk.

Deltagere, som har tilmeldt sig ved at sende tilmeldingsblanketten senest kl. 18.00 onsdagen før løbet, slipper billigst, hvor deltagelse koster 50 kr. Ved eftertilmelding er prisen 75 kr. Betalingen foregår på dagen.

Bådnumre udleveres ved indskrivning. Vær opmærksom på at der anvendes bådnumre som kræver, at der er en nummerholder på kajakken

Bådnumre kan typisk hentes fra omkring kl. 9.30. Der er briefing om løbet kl. 10.00, hvor rute og betingelser for starten bliver gennemgået. Løbet starter kl. 11.00, hvor de forskellige klasser sendes af sted med få minutters mellemrum. Resultaterne vil normalt allerede samme aften eller dagen efter kunne læses på havneræsenes hjemmeside/facebookside.

Efter løbet samles deltagerne og tilskuere i klubhuset, hvor der typisk kan købes frokost i form af en varm ret, kage, kaffe og sodavand. Imens maden bliver spist udloddes der lodtrækningspræmier blandt løbsdeltagerne via bådnummer.

Alle klubber i samarbejdet har stort fokus på sikkerheden langs ruten. Ruten lægges altid langs kysten, og der placeres motorbåde på strategisk vigtige steder. Motorbådene sikrer, at også de sidste både i feltet kommer sikkert i havn. Klubberne følger vinterreglementer og udveksler løbende gode ideer til forbedring af sikkerheden.

Læs mere på havneraes.dk eller Havneræs I Facebook